Hårde

hvidevarer

Voss

Om Voss

Voss er kendt som et solidt og holdbart mærke, der producerer køkkenudstyr til private hjem af en meget høj kvalitet. Prisen er i det høje middelleje og henvender sig til sig folk, der gerne vil betale ekstra for god kvalitet, men som betragter deres køkken som et arbejdssted og brugssted - ikke et sted, der kun er til for at blive vist frem. Voss er i dag ejet af Electrolux, som stadig markedsfører Voss' kvalitetsprodukter under det samme navn.

Designs og produktsortiment

Voss' design er tidløst og strømlinet og deres hvidevarer er oftest udført i stål, som det er moderne for tiden. Designet er ikke prangende eller oversmart, men klassisk og enkelt. Voss er nok især kendt for sit brede sortiment af ovne og komfurer i meget høj kvalitet., men producerer også mange andre husholdningsemner.

Komfurer

Voss' komfurer fås i forskellige størrelse med en eller flere kogeplader. Bredden på ovnen varierer, så der er komfurer til både den lille husstand og storfamilien, der laver mad til mange og ofte. Du kan vælge komfurerne med plader i glaskeramik, almindelige kogeplader og gaskogeplader, alt efter hvilket behov og hvilke muligheder du har. Alle ovne fås med varmluft, grill, kold ovnlåge og selvrensende katalytisk emalje. Nogle fås også med magasinskuffe, non-stick bagetilbehør og justerbar højde.

Indbygningsovne

Du kan vælge imellem multifunktionsovne, indbygningsovne med pyrolyse, og ovne med stegetermometer. Mange af ovnene er fuldelektroniske og nogle er touchbetjente. I alle ovne er der 3-plus varmluftsystem, hvor varmen kommer fra 3 varmelegemer i ovnens bund, top og bagside, hvilket giver en jævn varmefordeling og gode resultater med dit bagværk. Desuden kan du tilberede flere retter samtidig of få en bedre udnyttelse af tid, ovn og energi. Alle ovne fås med kold ovnlåge og selvrensende, katalytisk emalje. Mange af Voss' ovne er er energiklasse A eller A+.

Indbygningskogeplader

Du kan få Voss' indbygningskogezoner med gas, induktion, glaskeramik eller almindelige kogeplader. Kogepladerne fås i et utal af forskellige designs, så du kan næsten være sikker på at finde et, der passer til din smag.

Emhætter

Voss tilbyder et lille udvalg af emhætter i den klassiske, strømlinede stil. Emhætterne har fedtfilter i aluminium og aftagelige kantlister, der gør det nemmere, at gøre emhætten ren, idet det nemt kan tages af og vaskes i opvaskemaskinen.

Mikroovne

Voss har også et lille udvalg af mikroovne til indbygning. Ovnene er smukke og enkle i designet og udstyret med elektrisk touch betjening, der gør det nemt at indstille mikroovnen. Der er desuden mulighed for at indbygge mikroovnene med en indbygningsramme, der kan købes som ekstratilbehør.

Diverse

Til elegant indbygning af din mikrobølgeovn kan du få en låge, der kan monteres på flere forskellige måder. Lågen er udstyret med liftdoor hejsesystem, så den åbner op i stedet for ud. Desuden kan du få en indbygningsramme, der passer til mikrobølgeovnen, så den kan indbygges på en elegant måde.

 

Vi anbefaler