Hårde

hvidevarer

Bosch

Om Bosch

Bosch blev grundlagt i Stuttgart, Tyskland i 1886 af Robert Bosch. Firmaet er måske mest kendt for sit el- og haveværktøj til private forbrugere og auto- og industriteknik til industrien, men producerer også et stort udvalg af hårde hvidevarer.

Designs og produktsortiment

Bosch's produktsortiment er meget bredt og med et utal af forskellige produkter i hver kategori. Man kan ikke tale om en speciel "Bosch-stil", idet man kan få alt fra ganske almindelige husholdningsmaskiner og apparater til eksklusive amerikanerskabe og vintempereringsskabe. Stilen er, som hos mange andre hvidevareproducenter, strømlinet og tidløs og ydermaterialerne rustfrit stål og hvid emalje er gennemgående.

Indbygningsovne og -komfurer

Bosch tilbyder et stort udvalg af indbygningsovne og -komfurer med mange forskellige funktioner. Blandt andet kan du vælge en ovn med lynopvarmningsfunktion, teleskopudtræk, 3D-effekt og elektronisk ur. Kold ovnlåge, dørlås og børnesikring er standard.

Komfurer

De fritstående komfurer fås med gas- glaskeramiske eller massekogeplader. Blandt andre funktioner kan nævnes lynopvarmning, fuldt glas i inderdøren, hvilket gør ovnen nem at rengøre.

Kogeplader

Der er et utal af Bosch indbygningskogeplader at vælge imellem. Du kan vælge imellem gas, almindelige kogeplader og glaskeramiske plader med eller uden induktion. De glaskeramiske plader levers med timer med slukfunktion for alle kogezoner, minutur og boosterfunktion. Du kan vælge mellem bredderne 30, 60, 80 og 90 centimeter.

Mikrobølgeovne

Mikrobølgeovnene fås som bord- eller indbygningsmodeller med eller uden grill. Mange af dem har memoryfunktion og alle har letbetjent menu og forsænkbar drejevælger.

Emhætter

Du kan vælge imellem frithængende emhætter, emhætter med udtræk og emhætter til indbygning i skabsmodul. Hætterne fås i mange forskellige størrelser.

Køleskabe

Du kan vælge mellem køleskabe med eller uden indbygget fryser. Køleskabene fås i stort set alle tænkelige mål og størrelser. Nogle af de mange funktioner og egenskaber, du kan vælge imellem er dynamisk køling via ventilator, justerbare hylder af sikkerhedsglas og vendbare låger.

Frysere

Bosch tilbyder et meget stort udvalg af både fryseskabe og kummefrysere. Uanset, hvilken type du vælger, fås fryserne i et utal af størrelser, så der er en meget stor chance for, at du kan finde et, der passer til dine behov.

Opvaskemaskiner

Som et af få firmaer tilbyder Bosch et lille udvalg af bordopvaskemaskiner i sin meget omfattende portefølje af opvaskemaskiner. Du kan vælge mellem fritstående, integrerede og standardopvaskemaskiner. Opvaskemaskinerne fås i to bredder: 45 og 60 centimeter.

Vaskemaskiner

Du kan få front- eller topbetjente vaskemaskiner, samt kombimaskiner, der både kan vaske og tørre. Især udvalget af frontbetjente maskiner er meget stort og du kan vælge mellem maskiner med et utal af forskellige størrelser og egenskaber.

Andet

I produktkategorien hvidevarer tilbyder Bosch også et stort udvalg af tørretumblere, støvsugere og mindre køkkenmaskiner, såsom æggekogere, blendere, brødristere og meget mere.

 

Vi anbefaler